House of Finn Juhl

Finn Juhl (30. januar 191217. maj 1989) var en dansk møbelarkitekt og arkitekt. Han blev uddannet på Kunstakademiets Arkitektskole 1930-1934 og virkede som lærer ved Skolen for Boligindretning 1945-1955.

Finn Juhl blev født 1912 i Frederiksberg, og døde i Ordrup i 1989. Faderen, Johannes Juhl (1872-1941), var tekstilgrosserer. Moderen, født Goecker, døde tre dage efter, at han blev født. Ud over faderen havde han også en to år ældre broder. Finn Juhl blev student fra Sankt Jørgens Gymnasium i 1930, og blev samme år optaget på Arkitektskolen på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København. 1937 giftede han sig med tandlæge Inge-Marie Skaarup. Efter skilsmissen levede Finn Juhl sammen med Hanne Wilhelm Hansen frem til sin død i 1989.

Finn Juhl høstede stor anerkendelse i Danmark og internationalt for sit organiske, skulpturelle formsprog og for det frugtbare samarbejde med snedkermester Niels Vodder, der resulterede i banebrydende metoder og teknikker for fremstilling af teaktræsmøbler. Finn Juhls møbler er kendetegnet ved en udpræget fornemmelse for materialets iboende kvaliteter.

preload spinner

Finn Juhl