Carl Hansen & Søn

Grundlæggeren og 1 generation, Carl Hansen, var snedkermester og lavede møbler på bestilling og i små serier. Han startede sin første møbelproduktion i Odense, Danmark d. 28. oktober 1908. Virksomheden gik ind i anden fase da grundlæggerens søn Holger Hansen overtog driften af virksomheden. Som udlært snedker havde han en dyb forståelse for produktionen af kvalitetsmøbler fra bunden af. Samtidig var han hurtig til at se de nye danske designere, der kom ind efter 2. verdenskrig incl den forholdsvis ukendte Hans J. Wegner. Samarbejdet mellem Carl Hansen & Søn og Hans J. Wegner startede i 1949. Som udlært snedker arbejdede Wegner tæt sammen med Holger Hansen og hans team af dygtige snedkere for at muliggøre produktionen af Wegners udfordrende designs. De første modeller, herunder CH_24, blev introduceret i 1950. Siden da har Carl Hansen & Søn fremstillet en bred vifte af Wegners andre stole og borde. Mange af dem har opnået samlerværdi og ikonstatus. Idag ledes Carl Hansen & Søn af Knud Erik Hansen, barnebarn til grundlæggeren. 3. generation produceret fortsat disse kvalitetsmøbler, men i helt nye omgivelser, der opfylder de mest moderne metoder samtidig med at der tages hensyn til det gode kvalitetshåndværk og miljøhensyn. Møblerne eksporteres over hele verden

{{amount}}